Tillykke til det nationale forfatterteam med ugivelse af HADS artiklen.

Tillykke til det nationale forfatterteam bestående af Charlotte Abrahamsen, Ulla Riis Madsen, Ann Pia Søe Jensen, Karin Bundgaard, Charlotte Myhre Jensen og Pia Kjær Kristensen med udgivelsen af artiklen "Validity and reliability of the Danish version of the Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS) in patients with major lower extremity amputations: A psychometric study".

Internationale studier har vist, at hver femte person, der får amputeret benet, oplever angst indenfor det første år, og op mod en tredjedel får depressionssymptomer 2-3 år efter.
Screening for angst og depression hos en person, der får benet amputeret, er derfor én af anbefalingerne i de nationale kliniske retningslinje for rehabilitering og proteseforsyning (2021).
Vi har i dette nationale studie testet Hospital Anxiety and Depression Scale på 100 amputationspatienter på tværs af landets 5 regioner og fundet det danske HADS-skema validt til denne målgruppe. Desuden er HADS et værdifuldt kommunikationsredskab, der giver patienter mulighed for at reflektere over deres mentale sundhed og genkende potentielle symptomer, der kan kræve behandling senere.

Næste step er implementeringen af HADS på danske hospitaler, i Almen Praksis og kommunerne.

Læs artiklen her