Patienterne siger, ja tak, til udskrivelse samme dag - oplevelser fra et sammedagsforløb efter operation for diskusprolaps og/eller spinalstenose
Baggrund: Indlæggelsestiden ved operation for diskusprolaps eller spinalstenose er reduceret fra 1 døgn til udskrivelse på operationsdagen for en udvalgt gruppe patienter. Baggrunden for ændringen er ønsker herom fra patienter, viden om fordele ved fasttrack forløb og den generelle tendens i hospitalsvæsnet i forhold til, at patienter skal være kortest mulig tid på hospitalet. På baggrund af, at der er sket ændringer i forløbet, ønskes en evaluering af, hvordan ændringerne opleves af patienterne.