FFN Denmark afholder sin 2. Kongres i Aarhus den 20. maj 2025. Abstrakt tilmelding åbner den 20. januar 2025.
FFN Denmark ønsker at fremme vidensdeling af høj kvalitets forskning for at forbedre behandlingen af lavenergi frakturer på tværs af faggrupper, sektorer og på tværs af Danmark.
Inviterede oplægsholdere er:
Professor Nathalie van der Velde, Geriatrisk afdeling, Amsterdam UMC. Hun er en internationalt anerkendt ekspert i faldforebyggelse og behandling og var med til at skrive "World guidelines for falls prevention and management for older adults: a global initiative".
Professor Matthew Costa, Oxford Trauma & Emergency Care, University of Oxford. Han er en internationalt anerkendt ekspert i behandling af frakturpatienter, patientinddragelse, og initiator af FFN Global.
Herudover vil der være en række videnskabelige foredrag og posters inden for akut og postoperativ evaluering og behandling, rehabilitering og sekundær osteoporoseforebyggelse, samt god mulighed for at netværke.
Abstrakt tilmelding åbner den 20. januar 2025 her.
Tilmeldingsgebyret inkl. fuld forplejning koster 300 DKK.
Vi håber at se dig ved Aarhus Universitetshospital, den 20. maj 2025.
Organiseringskomité:
Alma B. Pedersen (kongresansvarlig), Charlotte Myhre Jensen, Inge H. Bruun, Thomas J. Hjelholt, Jan D. Rölfing, og Rikke Thorninger