Dansk formål

Formålet med dette studie var at beskrive, hvordan patienter oplever smerter, og hvordan de håndterer rehabiliteringsprocessen de første 6 uger efter udskrivelse.

Dansk resumé

Baggrund

Fast-track forløb for hofte- og knæalloplastik er implementeret i flere vestlige lande. Behandlingen indebærer patientinvolvering, optimal smertebehandling, intensiv mobilisering og tidlig udskrivelse. Der er begrænset forskning om patienternes oplevelser efter udskrivelse.

Metode

Et kvalitativt, deskriptivt (beskrivende) design blev anvendt, og 12 patienter blev interviewet ud fra en semistruktureret interviewguide 3 måneder efter udskrivelse.

Interviewene blev foretaget i perioden august - december 2015 på en Ortopædkirurgisk klinik i Norge af 1. forfatter, samt meningskondenceret og kvalitetsvurderet af 2. forfatter. Analyseprocessen startede under interviewet, hvor deltagernes forståelse af deres egen situation blev udtrykt.

Resultater

6 kvinder og 6 mænd i alderen 45 - 79 år deltog.

6 havde fået en total hoftealloplastik og 6 en total knæalloplastik. Største parten af deltagerne boede sammen med en ægtefælle.

Patienterne oplevede varierende grad af smerter de første 3 - 5 uger efter udskrivelsen. Træning og søvn var påvirket af smerter eller stivhed i led og muskler. 8 (5 THA og 3 TKA) havde brug for hjælp fra familien til at klare daglige aktiviteter som personlig hygiejne, påklædning og madlavning.

Flere ville gerne have haft en mere individualiseret information om smerter og øvelser før udskrivelse, samt ligeledes vide, hvem de skulle kontakte. Nogle oplevede, at de kommunale plejere ikke var i stand til at følge op på problemer relateret til smerter.

Smerter, hævelse og reduceret muskelstyrke var begrænsende faktorer under rehabiliteringen

Konklusion

Studiet viste, at smerter, hævelse og reduceret muskelstyrke kan påvirke rehabiliteringsprocessen de første uger efter udskrivelse.

Patienterne har brug for mere individualiseret og tilpasset information og multidisciplinær followup af læger, fysioterapeuter og hjemmeplejen.

Bemærkninger

Den kvalitative metode søger mere i dybden. Her forsøges at opnå en dybere forståelse af de forhold den interviewede udtaler sig om i dialogen. Den søger ikke generaliserbar viden, men forsøger i højere grad at få de specielle og særlige forhold frem, hvilket lykkes fint i artiklen. Organisatorisk ser vi dog en markant forskel på opgavefordelingen mellem hospital og kommune sammenlignet med Danmark, som bevirker, vi ikke kan overføre resultaterne til en dansk kontekst. Dog kan artiklen bruges som et interessant fokusområde til nærmere undersøgelse.