Baggrund: Studiets antagelse er, at patienter og sygeplejersker har hvert sit sprogbrug, som har betydning for, hvordan en patient føler sig forstået og inddraget i kommunikationen omkring hans/hendes behandling og pleje.
Formål
Studiet har til hensigt at undersøge, hvilke kommunikative udfordringer og muligheder, der kan ligge til grund for at skabe medinddragelse i praksis. Studiet ønsker at bidrage til at belyse, hvordan det politiske ønske om fokus på medinddragelse kan rummes i fremtidens sundhedsvæsen.
Metode
Ud fra et fænomenologisk - hermeneutisk kvalitativt forskningsdesign er kvalitative enkelt interviews, fordelt på 8 patienter og 8 sygeplejersker fra et ortopædkirurgisk ambulatorium, udformet, og gennemført. Inspiration til interviewstrategi og analyse er hentet fra Michel Foucaults historiske tilgang til at afdække diskurser, som beskriver de to gruppers opfattelse af sundhedsvæsenet gennem tid.
I interviewet bliver deltagerne, ud fra et udvalgt billedmateriale, bedt om at fortælle deres opfattelse af sundhedsvæsenet gennem tid. Billedmaterialet består af 16 billeder, som viser forskellige hverdagssituationer fra klinisk praksis.
Anden del af studiet består af et samtaleeksperiment, som en iscenesat dialog, udført med deltagelse af 2 patienter og 2 sygeplejersker.
Gennem den iscenesatte dialog, skal deltagerne finde frem til deres fælles bud på fremtidens sundhedsvæsen. Til analyse af samtaleeksperimentet har jeg inddraget Jürgen Habermas teori om den kommunikative handlen. Jeg har set på, hvilke mønstre for handlinger, verbale og nonverbale, som fremtræder, når gruppen skal søge at opnå konsensus om fremtidens sundhedsvæsen.
Resultater
Analyse af de foretagne enkeltinterview viser, at der er tre dominerende diskurser blandt patienter og sygeplejersker; en effektivitetsdiskurs, en omsorgsdiskurs og en isolationsdiskurs.
Effektivitet er central i fortællingen om, hvordan deltagerne oplever sundhedsvæsenet i dag, men også i deres ønsker til et effektivt sundhedsvæsen i fremtiden.
Omsorg oplever deltagerne i større grad var til stede før i tiden, og ikke til stede værende i det omfang, som de ønsker, det skal være i dag og fremover. Dette stemmer overens med at både patienter og sygeplejersker taler om en følelse af isolation, ikke at blive set eller lyttet til. Bl.a. arbejde på computeren eller travlhed kan opleves som handlinger, der fjerner nærvær mellem sygeplejerske og patient.
Kommunikativt viser det sig gennem interviewdeltagernes fortællinger, at sygeplejersker bruger overvejende, faglige teknisk betonet sprogbrug og handlinger og at patienter overvejende bruger et hverdagssprog.
I den iscenesatte dialog bliver patienter og sygeplejersker enige om, at omsorg og effektivitet skal rummes i fremtidens sundhedsvæsen. Kravet om effektivitet er dog medvirkende til at skabe en særlig form for fagspecifik kommunikationspraksis for sundhedspersonalet i dialogen med patienterne. Der, hvor de to grupper kommer til forståelse, og enighed, er, når fagsproget med dets krav om effektivitet (korte sætninger, mål der skal nås, dokumentation af handlinger) nedtones og et hverdagssprog med tilhørende handlinger som nik, øjenkontakt, betoninger kommer i spil.
Konklusion
Konklusionen af analysen viser, at føle sig forstået, set og hørt, er afgørende for patientens muligheder for inddragelse i sit eget pleje- og behandlingsforløb.
En kropslig etik som indebærer øjenkontakt, en drejning af kroppen mod patienten for at vise nærvær, et nik, et betonet "ja", en opfølgende bemærkning, kan for sygeplejersken skabe rum for en tilhørighed til patienten, som giver mulighed for at patienten føler sig set og hørt.
Projektdeltagere
Susanne Skovsø Petersen, Klinisk udviklingssygeplejerske, Master i Professionel Kommunikation, Ortopædkirurgisk Operationsgang Amager Hvidovre Hospital
Kontaktperson
Susanne Skovsø Petersen, susanne.skovsoe.petersen@regionh.dk