Hvilken betydning har det for børn og forældres oplevelser i skadestuen at de møder hospitalskloven mens de venter og mens de behandles i skadestuen? En stor undersøgelse i skadestuen på Aarhus Universitetshospital belyser via en spørgeskemaundersøgelse ovenstående
Baggrund
Skadestuen på Aarhus Universitetshospital er landets største skadestue med et patientgrundlag på 300.000. Årligt kommer ca. 58.000 patienter til behandling på Skadestuen. Heraf modtager Skadestuen ca. 10.000 børn under 15 år.
Når et barn kommer til skade, bliver de voksne omkring barnet også ramt. Mange forældre bliver urolige og oplever måske også skylsfølelse. Det kan i sådan en tilstand, være svært at have overskud til et uroligt barn. Børnene kan være bange for smerte, blod, undersøgelser, ukendte apparater og for at blive stillet overfor opgaver de føler de ikke kan magte.
Børnenes ængstelse kan udtrykkes på mange måder og være mere eller mindre synlig. De synlige reaktioner kan være: Gråd, skrigen, klyngen til forældre, modstand mod behandling, vrede vendt mod sig selv, forældre, personale eller ting. De passive reaktioner kan være: Stille såvel verbal som fysisk, tilbagetrukket og medgørlighed. Med ønsket om, at optimere forløbene for børn og deres forældre i Skadestuen, ønskes undersøgt hvorvidt hospitalsklovnen som kommunikationsmetode kan bidrage til dette.
Formål
At undersøge, om samarbejdet med hospitalsklovnene, kan skabe en øget tryghed for barnet og dets forældre i Skadestuen.
At identificere hvorvidt børn, forældre og personale oplever at hospitalsklovnene og deres kommunikations-metode understøtter barnets mestring og styrker barnets egen integritet.
At afdække områder hvor hospitalsklovnene som kommunikationsmetode kan optimere den faglige og patient-oplevede kvalitet i relation til skadestueforløbet for børn og forældre i Skadestuen
Metode
Spørgeskemaundersøgelse hvor både børn, forældre og personale beskriver deres oplevelser med hospitalsklovnen.
- Inklusion: Alle børn der kommer til behandling i skadestuen, i alderen 0 - 16 år.
- Eksklusion: ABC-ustabile samt kritisk syge børn.
Resultat
Børn og forældre der har mødt hospitalsklovnen oplever i langt overvejende grad det som værende 'vildt godt' eller 'godt'. Hospitalsklovnene flytter fokus fra det der er sket og får barnet til at tænke på noget andet. Hospitalsklovnene respekterer det enkelte barns grænser, og får oftest etableret en relation til barnet. De har stor betydning for ventetiden i skadestuen, der opleves som kortere.
Personalet angiver, at det er positivt at hospitalsklovnene er til stede, og deres tilstedeværelse har betydning for børn, forældre og personalet. Hospitalsklovnene gør en forskel og medvirker til, at børn og deres forældre hjælpes til at vende det uventede og utrygge til en positiv oplevelse.
Hospitalsklovnene er i ringe grad forstyrrende for opgavevaretagelsen, selvom opgaverne kan tage længere tid at udføre. Der er børn og personale som er forbeholdne over for hospitalsklovnene, trods dette ønsker langt de fleste personaler at hospitalsklovnene skal være permanent i skadestuen.
Projektdeltagere
Berit Pedersen Haa, udviklingssygeplejerske, ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital
Pia Cisko, hospitalsklovn, Danske Hospitalsklovne
Anette Lybech Andersen, sygeplejerske, ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital
Kontaktperson
Berit Pedersen Haa. berit.pedersen.haa@rm.dk