4: Generel sygepleje ved elektiv og akut håndkirurgi

Patienten, som kommer til et elektivt kirurgisk indgreb vil have den fordel, at det netop er planlagt, så patienten kan forberede sig på indgrebet og tiden efter. Patienten kan være med til at vælge det rigtige tidspunkt for kirurgi i forhold til livssituation, job m.m. samt forventningsafstemme afhængig af erhverv, brug af bil/cykel og fritidsaktiviteter.

Information som typisk gives præoperativt er: fjernelse af neglelak og kunstige negle, kortklippede rene negle og ingen smykker. Ligesom at patienten skal kontakte afdelingen, hvis der er rifter eller sår på hånden dagene op til operationen. Patienten rådes til at bære praktisk tøj (bluser med vide ærmer og bukser med elastik, så fx toiletbesøg nemt kan klares med en hånd) (22).

Patienten med en akut håndkirurgisk lidelse er udfordret i forskellig grad både fysisk (ex. smerter, hævelse) og psykosocialt (ex. krisetilstand, planlægning af hjemlige og arbejdsmæssige forhold). Dette gør, at sygeplejersken bør gøre sig overvejelser, om dels patientens evne til at modtage og forstå given information, både under indlæggelse samt ved de efterfølgende ambulante kontroller. Dels er det en god idé at understøtte den mundtlige information med så vidt muligt skriftlig og/eller anden visuel illustration. Informationen kan eventuelt prioriteres i forhold til forløbet og i anerkendelse af, hvad patienten kan rumme på det givne tidspunkt. Det kan støtte patienten at inddrage pårørende i informationen (11).

Den ældre eller gangbesværede patient, der bruger stok, vil være ekstra faldtruet med en arm, der ikke kan/må støttes på. Her foreslås en underarmsrollator/talerstol, hvor underarmen

ikke belastes. Der bør være opmærksomhed på årsagen til patientens fald i forhold til identifikation af faldtruede ældre (+65-årige) (12). Ved fraktur skal man være opmærksom på, om det er et lavenergibrud (et brud opstået efter fald fra samme niveau), som kan skyldes mulig osteoporose (13)

se også det generiske kapitel. Personer med osteoporose har ved fald øget risiko for fraktur. Udredning og behandling af underliggende osteoporose samt forebyggelse af nye fald, bør derfor overvejes hos denne gruppe (12, 13).

Betydningen af en skade eller lidelse varierer. En splint i fingeren kan opfattes vældigt indgribende for den enkelte. Andre patienter negligerer skader og gener i hænder og fingre meget længe, før de søger læge. Symptomer såsom sovende fingre, stivhed og skævhed opfattes måske som noget, alle mennesker har, og patienterne nævner det ikke, før der specifikt spørges ind til det. Afstanden fra overflade til de dybereliggende strukturer i hænderne er kort, og kender man til de klassiske symptomer på de almindeligste lidelser i hånden, vil man, med ganske få spørgsmål og en systematisk tilgang til undersøgelser, kunne afdække rigtigt mange af håndens diagnoser/lidelser. En guide til systematiske observationer er en hjælp til ikke at overse noget.

Guide til afdækning af patientens håndlidelser Smerter

• Lokalisation?
• Er smerten opstået akut i forbindelse med traume eller er den tiltaget langsomt?
• Er smerten udløst ved en bestemt belastning/handling bevægelse?
• Hvordan opleves smerterne, brændende/stikkende/jagende/murrende, styrke?
• Er de konstante eller er der smerter ved bestemte bevægelser?
• Hvad gør patienten for at undgå forværring og evt. lindre smerten?

Hævelse

• Har patienten feber?
• Er der rødme eller varme (f.eks. af en cikatrice eller anden hudlæsion)?
• Har armen været eleveret?
• Er de frie led brugt?
• Har forbindingen været for stram?
• Palpér for væske under huden, ødem?

Bevægeindskrænkning og funktionsnedsættelse

• Kan fingrene ikke strækkes pga. immobilisering eller obs om ekstensoreller fleksorsenen er skadet?
• Er der forskel fra den raske ekstremitet?
• Nedsat kraft?
• Stivhed?
• Træthed?

Inspektion

• Hvordan er farven på huden og vævet?
• Er der sår eller trykspor fra fx gips eller anden bandage?
• Hvordan er hudfarverne, er de fx blege eller blåmarmorerede, hvide eller blå?
• Hvordan er cirkulationen? Den arterielle forsyning af fingrene vurderes ved kapillær fyldningstest (tryk på pulpa). Normalt genfyldes pulpa < 2 sekunder efter, at man har ophævet trykket mod fingerspidsen – der kan evt. sammenlignes med den modsatte hånd.
• Hvordan er sensibiliteten? Vigtigt at føle på siderne af fingrene, da disse forsynes forskelligt af nerver.
• Er der en snurrende, sovende eller smertefuld prikkende fornemmelse?
• Kolde/varme fingre? Kolde fingre obs cirkulation (for stram forbinding?)
• Blødning?
• Nedsat funktion/kraft?
• Rotation, anatomisk stilling?

Livskvalitet i et hverdagslivsperspektiv

• Kan personlig pleje udføres?
• Er sædvanlige aktiviteter udfordret (såsom arbejde, hobby eller fritidsinteresser)?
• Hvordan påvirker fx smerter og ubehag patientens psykiske velbefindende (angst /depression)?
• Sociale konsekvenser (fx mangler noget af fingeren/hånden – patienten gemmer denne væk). Dette vil måske være mest udtalt ved patienter med store, traumatiske håndskader.