Ved frakturer og andre håndskader såsom nervelæsion, overskårne sener, indsættelse af proteser m.m., bruges der typisk gips. Gips bruges til at immobilisere ekstremiteten med det formål at understøtte frakturen i en anatomisk normal stilling eller så sener, ligamenter m.m. får ro til at hele. En gips kan lægges cirkulært eller som en skinnebehandling (7).
Begrebet gips anvendes populært også for andre produkttyper, som har samme funktion. Det varierer fra hospital til hospital, hvilket produkt, der anvendes. Eksempler på ”gips” kan være X-lite (plastik gips) eller Scotch cast (syntetisk).
Illustrerer henholdsvis en kort dorsal skinne (lægges fx ved collesfraktur) og en radial kant-/scaphoideum gips (lægges fx ved fraktur af schaphoideum)
Ortoser er præfabrikerede bandager eller skinner, der er lavet af ergoterapeuter eller bandagister. Disse anvendes typisk til lettere immobilisering/aflastning af led, fx ved afbandagering, hvor fuld heling endnu ikke er opnået (fx en udisloceret collesfraktur, som behandles med gips de første 14 dage og herefter ortose) eller ved fingre, der skal immobiliseres eller udrettes (fx ved Dupuytrens kontraktur) (7).
Sygeplejersken skal altid være opmærksom på følgende, uanset hvilken bandage, der er på:
- En cirkulær gips må ikke anlægges på patienter, hos hvem der er risiko for øget ødem og/eller hæmatomdannelse de efterfølgende timer/ dage. Dette vil medføre bandagetryk og risiko for compartmentsyndrom (se mere om dette i det generiske kapitel).
- Patienten kender til bandagens formål og funktion.
- At gipsen/bandagen er anlagt, så den giver fri bevægelighed i alle led, som ikke skal være bandagerede.
- At aftage fingerringe på den hånd, der skal bandageres for at undgå afklemning af finger ved evt. ødem.
- Der skal lægges ekstra polstring under gipsen: ved knoglefremspring, ved K-tråde, som er over hudniveau, over cikatricer samt i kanter.
- Bandagen skal føles fast og ikke forskydelig, men må ikke trykke eller snære.
- Hvis patienten klager over tryk og føleforstyrrelser, skal bandage/gips løsnes eller omlægges. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at fjernes bandagen inden for de første 7-10 dage, er der risiko for, at frakturen forskubber sig.
- At patienten hjælpes til at mindske risikoen for hævelse ved at holde hånden over hjertehøjde de første 2-3 døgn. Dette er specifikt for den postoperative del, men patienten kan godt have behov for elevation længere (11). Se tegninger nedenfor af forskellige lejringsstillinger.
- At patienten instrueres i udspænding af nakke-/skuldermuskler (man spænder nemt op, når man har en bandageret hånd at passe på).
- At patienten instrueres i, at så snart bandagen er stabil/hærdet, skal der flere gange dagligt udføres knyt og strækøvelser med hånden over skulderhøjde. Alt, hvad der ikke er bandageret, skal bevæges. Lokale informationspjecer udleveres til patienten.
- At patienten forstår, at hånden/armen gerne må bruges til små opgaver som spisning og afog påklædning, men under ingen omstændigheder til tunge løft og vrid.
Tegningerne illustrerer eksempler på forskellige lejringsstillinger, hvor hånden er eleveret over hjertehøjde til forebyggelse af ødematøse fingre.
Når patientens hånd eller fingre har været bandageret i en periode, vil der altid være et behov for mobilisering. Som regel klarer patienten selv dette med den mundtlige og skriftlige vejledning, der gives af sygeplejerske og læge, men der kan også være et træningsbehov gennem ergoterapeuten, som er en vigtig samarbejdspartner vedrørende rehabiliterende behandlinger af håndlidelser.
Når gips, ortose eller anden bandage fjernes, skal sygeplejersken være opmærksom på, at patienten:
- Kan blive utilpas (vasovagalt anfald).
- Kan opleve, at led er ømme pga. den lange immobilisering – patienten kan med fordel vejledes i at tage smertestillende ved genoptræning.
- Vejledes i, at huden på den bandagerede del kan være kuldeoverfølsom i op til et år.
- Anbefales at udføre øvelser 3 gange dagligt – lokale, skriftlige øvelsesprogrammer udleveres. Hver øvelse udføres ca. 10 gange i roligt tempo fra yderstilling til yderstilling. Strækket i hver yderstilling holdes kortvarigt. Patienterne instrueres i, at de med fordel kan bruge den raske hånd til at presse i øvelserne, men at disse kun bør udføres til smertegrænsen.
- Informeres om, at det at lave øvelser giver uro, træthed og ømhed, men dette er ikke farligt.
- Udover de udleverede øvelsesprogrammer opfordres patienterne til at bruge hånden til dagligdags gøremål såsom hårvask, påklædning, madlavning og lettere rengøring. Belastning af hånden øges gradvist efter lægens anbefalinger.
- Hvis patienten har en cikatrice eller anden læsion af huden med ardannelse, informeres om arbeskyttelse samt armassage (se generisk afsnit).