Traumepatienter og sygepleje til disse er omfangsrig og involverer samtlige aspekter af patientplejen.

Der er tale om en patientgruppe med vidtspændende problemstillinger, hvorfor udarbejdelse af dette kapitel har været det muliges kunst i forhold til begrænsninger. Undervejs i processen blev det tydeligt, hvordan evidensen bag forskellige fokusområder og dertilhørende procedurer i nogle tilfælde kan være mangelfuld, hvilket tyder på, at der er et behov for videreudvikling og forskning indenfor traumepatienter og sygepleje til denne patientgruppe. 
Til sidst en stor tak til afdelingsledelserne for at muliggøre tilblivelsen af dette kapitel samt øvrige sparringspartnere, heriblandt kirurger samt fysioterapeuter.