Afsnittet beskriver risikofaktorer, der kan medvirke til udvikling af postoperative infektioner.
Årsagen til postoperative infektioner er multifacetteret og kan opstå på baggrund af indefra eller udefra kommende faktorer og vil blive beskrevet i det følgende.
Studier viser, at faktorer som patientens alder, komorbiditeter, som diabetes mellitus og rheumatoid arthritis, øget alkoholindtag, rygning, svær overvægt (BMI på ≥ 30) samt det mandlige køn, øger risikoen for postoperative infektioner. Ligeledes viser studier, at patienten ikke bør indtage alkohol minimum 4 uger før en planlagt operation. Samtidig bør der ikke ryges i minimum 6 uger før, da rygere generelt får flere sårkomplikationer end ikke-rygere (2,5,22,23).
Årsager til postoperative sårinfektioner er forbundet med kontamination af mikroorganismer tilført fra enten patienten selv eller fra udefrakommende. Hyppigst ses infektioner forbundet med bakterierne Staphylococcus aureus og Staphylococcus epidermis, som stammer fra patientens egen hud (23–25), hvorfor det er særlig vigtigt at have fokus på hudpræparation, herunder kropsvask, huddesinfektion og anvendelse af afdækning forud for alle incisioner (26). Samtidig er det vigtigt at anvende værnemidler, herunder engangsforklæde for beskyttelse af uniformen ved alle procedurer, hvor der er risiko for forurening, f.eks. ved sengebad og sårpleje.
Ligeledes skal korrekt håndhygiejneoverholdes for at nedbringe og forhindre overførelse af bakterier og dermed forhindre sygehuserhvervet infektioner (faktaboks 8 +9) (18).
Forud for operation skal patienten være vasket og synlig ren inden operationen. Det anbefales, at patienten tager brusebad præoperativt, tørrer sig med et rent håndklæde og ifører sig rent hospitalstøj. Patienten, der har svært ved at udføre personlig hygiejne, skal tilbydes hjælp i forhold til individuelle ressourcer. Yderligere sikres, at patientens hud er intakt og observeres for eventuelle sår og rifter, da disse danner indgangsport for bakterier. For den ortopædkirurgiske patient, der skal opereres i henholdsvis skulder-, hofteog bækkenområdet, er det særlig vigtigt med afvaskning i henholdsvis aksilområdet og i genitialområdet, da der findes mange bakterier i disse områder. Afvaskningen foretages med almindelig vand og sæbe. Udover ren og intakt hud bør patienten ikke anvende hudcremer i det område, hvor patienten skal opereres, da det vil vanskeliggøre den efterfølgende huddesinfektion (2).
Hvis hårfjernelse er påkrævet, bør dette gøres så tæt på operationen som muligt. Der anvendes en klipper eller saks, idet en skraber efterlader mikrolæsioner i huden og påvirker den intakte hud
(2). Mundpleje er essentiel i klargøringen af patienten, da fjernelse af biofilm og plak i mundhulen kan reducere risikoen for udvikling af postoperative infektioner. I forbindelse med større operationer anbefaler nyere studier en systematisk perioperativ mundhygiejne med omhyggelig tandbørstning fire gange dagligt, begyndende to dage før den planlagte operation og afsluttes dagen efter operationen. En time efter tandbørstning foretages mundskyl med 15 ml klorhexidin mundskyl 0,12 % i 30 sekunder (19–21).
Patientens seng skal være ren med rent sengetøj, da tekstilers renhedsgrad indgår i den samlede infektionsprofylakse. Private dyner, puder, bamser og lignende må ikke medbringes, da de ikke kan desinficeres. Præoperativt spørges der desuden ind til den almene helbredstilstand med henblik på infektionsstatus andre steder i kroppen, f.eks. til ondt i halsen, symptomer på urinvejsinfektion og tandbyld. Ved pågående infektioner skal operatøren kontaktes i forhold til udskydelse af operationen eller iværksættelse af antibiotikaprofylakse (2,4).
De fleste postoperative sår er cikatricer, der er lukket med sutur eller agraffer. Når operationssåret er lukket, vil der efter få timer dannes en inflammatorisk sekretion, der vil klæbe sårkanterne sammen. Efter 24 timer vil såret være så lukket, at det er forsejlet fra de eksterne omgivelser, hvilket mindsker infektionsrisikoen. I forhold til infektionsrisikoen lades forbindingen derfor, så vidt muligt, urørt de første 24 timer. Opstår der gennemsivning inden for de første 24 timer, skal forbindingen skiftes vha. steril teknik. Ses skyggegennemsivning af forbindingen uden lækage, kan den med fordel forstærkes. Efter 24 timer kan der ved skift af forbinding anvendes aseptisk teknik (ren procedure) (2,5–7).
Når sygeplejersken skal vurdere og behandle sår og cikatricer, er det vigtigt at inddrage patienten i behandlingen samt indtænke patientens grundmorbus, livsstil og ressourcer for at opnå det bedste resultat. I visse tilfælde vil den optimale behandling ikke være den bedste for patienten, da de ikke kan medvirke til denne. F.eks. kan NPWT være førstevalg til sårpatienten, men hvis patienten ikke kan samarbejde til denne behandling, må der udtænkes en alternativ behandling (8).