Dansk formål

Målet med studiet er at identificere hvorledes en synlig kropsændring efter kirurgisk behandling påvirker livet og identiteten hos patienter der har overlevet primært knoglesarkom 3-10 år efter diagnosen. Denne viden kan anvendes hos sundhedsprofessionelle til bedre at guide patienterne.

Dansk resumé

Baggrund

Sarkompatienter bliver ofte radikalt opererede, hvorved de undgår amputation. Operationen medfører dog en høj grad af både fysiske ændringer og ændringer af patienternes syn på sig selv.

Mennesker, der er behandlet for sarkomcancer har derfor erfaring med de langsigtede virkninger af, at deres funktion og udseende er ændret.

Metode

Til studiet er der anvendt et kvalitativt, fænomenologisk og hermeneutisk design.

Deltagere i studiet er patienter (n=18), der har overlevet knoglesarkom. Deltagerne er mellem 3 og 10 år tidligere blevet behandlet på Norges Radium Hospital, Oslo Universitets Hospital.

Patienterne blev delt i to grupper

  • Gruppe I: hofte og bækken (n=10) (m=7) (k=3)
  • Gruppe II: under­ekstremitet (n=8) (m=4) (k=4)

Alderen var mellem 18-60 år.

Dybde og semi-strukturerede interviews blev gennemført og analyseret ved brug af induktiv tematisk analyse.

Resultater

Hovedresultaterne i dette studie berørte, hvordan ændret udseende efter knogle cancer behandling i hofte og bækken eller underekstremitet påvirker deltagernes selvværd. Halvdelen af deltagerne gav udtryk for bekymring vedrørende den synlige forskel, særligt dem med funktionsnedsættelse. De føler, at det er vigtigt at skjule de kropslige tegn på ændringer, da de ønsker at se så normale ud som muligt, være tiltrækkende samt sunde og raske. De beskriver med specifikke eksempler hvordan ændret udseende påvirker deres selv-realisering, specielt deres sociale liv.

Konklusion

Sundhedspersonale, der guider patienter, som har overlevet knoglesarkom, igennem follow-up bør udvikle en omfattende forståelse af, hvad det betyder for patienten, at skulle tackle en ændret og udfordrende krop.