Oplevelser med pleje til patienter med demens i et akut ortopædkirurgisk forløb

Baggrund

Et dansk studie viser, at op imod 19 % af patienter, der indlægges med en akut hofte- eller femurfraktur, enten er diagnosticeret med Alzheimers sygdom eller modtager medicin mod demenssymptomer. Personer med demenssygdomme er stigende og forventes fordoblet i Danmark i 2040. Der er studier, der beskriver udfordringer og lindrende tiltag i forbindelse med plejen af indlagte patienter med demens. Dog mangler der viden om plejepersonalers oplevelser med at pleje patienter med demens efter en operation i et akut ortopædkirurgisk forløb.

Metode

På baggrund af en fænomenologisk-hermaneutisk tilgang er studiet kvalitativt og inkluderer i alt otte informanter fordelt på fire fokusgruppeinterview: fire sygeplejersker, to SOSU-assistenter og to sygeplejefaglige ledere. Materialet er analyseret via Ricours' narrative fortolkningstilgang. Teoretisk bruges tre rammer: Kitwoods personcentreret pleje, Brooker & Lathams VIPS (Værdier personer, Individuelle behov, Perspektiv fra bruger, Støtte social psykologi) samt Sheels 'Interactional Nursing Practice'. Disse tre giver, ifølge forfatterne, en sammenhængende, skræddersyet og omfattende teoretisk ramme, der kan belyse formålet. 

Resultater

Første hovedtema hedder 'Sygeplejekommunikation og patientinformation' og belyses via tre undertemaer. Drukne i elektronisk patientdata beskriver, hvordan dokumentation er opbygget kronologisk og kvantitativt omkring et kort indlæggelsesforløb, der ikke tager højde for omfattende beskrivelser. Somatisk prioritetbeskriver, hvordan det standardiserede plejeforløb, og de tilhørende mål herfor, prioriteres over et fokus på holistisk velbefindende. Hospitalsmiljø beskriver udfordringer i forhold til flersengsstuer, larm, højt tempo og høj intensitet. Afsnittet bestod både af flersengsstuer og enkeltstuer, hvoraf de sidste prioriteredes til patienter med demens.

Andet hovedtema hedder 'Plejekompromisser' og belyses via fire undertemaer. Forudindtagede ideer og frustrationerbeskriver, hvordan personalet er usikre på, hvad de kan forvente i forhold til kommunikation, adfærd, kognitive behov og udtryk blandt patientgruppen. Rolig og tilpasningsdygtigsamtIndstilling og villighed til at lærebeskriver, hvordan nogle plejepersonaler, som regel af rolig karakter, implicit fortrækker og fortrækkes til plejen af patienter med demens. Variationer af standardiseret plejebeskriver kompleksiteten ved at tilpasse den individuelle patient med demens til en standardiseret recovery plan under behandlingsregimer. 

Konklusion

Det er udfordrende at pleje patienter med demens i et kort postoperativt og standardiseret patientforløb.

Bemærkninger

Studiet har en forholdsvis lille inklusion i form af otte informanter. Dog er de bevidst udvalgt (purposive sampling), da de har kendskab til undersøgelsesfokus, og kan derfor bibringe viden om formålet. Forfatterne argumenterer for, at patienter med demens har behov for en personcentreret og holistisk pleje, hvilket kan være svært i standardiserede forløb med urolige omgivelsesrammer og med et dokumentationsfokus på specifikke somatiske områder. Dette kan bevidstgøre andre afsnit med sammenlignelige problemstillinger til at revidere plejeforløbene til patienter med demens.