Top Banner
Artikel udskrevet fra vidoks.dk - © Nationalt Videnscenter for Ortopædkirurgisk Sygepleje

Mestringskasser giver mulighed for læring hos det otteårige barn


Baggrund
I Kirurgisk Børneafsnit indlægges årligt ca. 1600 børn (2011). Når et barn indlægges til et operativt indgreb, møder det en fremmed verden, som kan være skræmmende og uvant både for barn og forældre. Der er nye lugte, lyde, senge, rum, en anden rytme og fremmede mennesker, som er tæt på barnet og forældre. I forberedelse til operation bruges skriftlig og mundtlig information, film og mestringskasse. Mestringskassen indeholder remedier der bruges når barnet skal bedøves, bl.a. venflon, plastre, slanger, blodtryksmanchet og stetoskop. Formålet er at barnet får mulighed for at tilegne sig viden om, hvordan forløbet inden det skal bedøves kan foregå.

Formål
I opgaven undersøges: "Hvilken betydning mestringskasser kan have for det indlagte otteårige barns læring i forløbet inden det skal bedøves".

Metode
Med afsæt i empirisk materiale i form af en case, der beskriver en typisk forberedelse af et barn i Kirurgisk Børneafsnit, analyseres og diskuteres mestringskassens betydning for barnets læringsmuligheder. Til analyse af barnets alder og måde at forstå verden på anvendes Piaget fortolket af hhv. Bondesen og Jørgensen m.fl. (2005) samt Mach-Zagal og Saugstad, (2009). Herefter anvendes Illeris´ teori om læring, tilegnelses- og samspilsprocessen med hovedvægt på den assimilative og akkomodative proces. Konteksten for barnets læringsmuligheder analyseres vha. Habermas´ teori om system- og livsverden, fortolket af Scheel (2009) og Birkler (2010).

Konklusion
Når det otteårige barn er i den konkret-operationelle fase bliver mestringskassen betydningsfuld for barnets læring, da den tilbyder konkrete oplevelser med remedier. Den giver mulighed for, at barnet kan være aktivt deltagende gennem afprøvning og undersøgelse af remedierne. Ligeledes kan barnets oplevelse af mestringskassens indhold give mulighed for, at barnet kan udtrykke evt. bekymringer i forhold til den konkrete situation. Sygeplejersken kan gennem den ligeværdige dialog støtte barnets reversible tænkning. Barnet får mulighed for, at trække tidligere erfaringer ind i nutidige og fremtidige oplevelser. Det kan give et større handlepotentiale og psykisk overskud til både assimilative og akkomodative processer. Det bliver således muligt for barnet, at forstå, lære om og mestre forløbet inden bedøvelse, samt at danne kognitive spor på ikke-traumatiserende vis. Disse kan bruges i fremtidige situationer og give oplevelsen af, at kunne klare sig. Mestringskassen bygger bro mellem system- og livsverden, når den danner kontekst for ligeværdig vidensdeling.

Forfatter
Anne Sofie Graversen, specialeansvarlig sygeplejerske, Kirurgisk Børneafsnit, Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade.
annegrav@rm.dk

Uddannelse
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse, VIA University College, Aarhus, Modulet Forandrings - og læreprocesser, april 2013.