Kommunikation i en omsorgsdiskurs. Masterprojekt i professionel kommunikation, RUC, 2014
Baggrund
Studiets antagelse er, at patienter og sygeplejersker har hvert
sit sprogbrug, som har betydning for, hvordan en patient føler sig
forstået og inddraget i kommunikationen omkring hans/hendes
behandling og pleje.
Formål
Studiet har til hensigt at undersøge, hvilke kommunikative
udfordringer og muligheder, der kan ligge til grund for at skabe
medinddragelse i praksis. Studiet ønsker at bidrage til at belyse,
hvordan det politiske ønske om fokus på medinddragelse kan rummes i
fremtidens sundhedsvæsen.
Metode
Ud fra et fænomenologisk - hermeneutisk kvalitativt
forskningsdesign er kvalitative enkelt interviews, fordelt på 8
patienter og 8 sygeplejersker fra et ortopædkirurgisk ambulatorium,
udformet, og gennemført. Inspiration til interviewstrategi og
analyse er hentet fra Michel Foucaults historiske tilgang til at
afdække diskurser, som beskriver de to gruppers opfattelse af
sundhedsvæsenet gennem tid.
I interviewet bliver deltagerne, ud fra et udvalgt
billedmateriale, bedt om at fortælle deres opfattelse af
sundhedsvæsenet gennem tid. Billedmaterialet består af 16 billeder,
som viser forskellige hverdagssituationer fra klinisk
praksis.
Anden del af studiet består af et samtaleeksperiment, som en
iscenesat dialog, udført med deltagelse af 2 patienter og 2
sygeplejersker.
Gennem den iscenesatte dialog, skal deltagerne finde frem til
deres fælles bud på fremtidens sundhedsvæsen. Til analyse af
samtaleeksperimentet har jeg inddraget Jürgen Habermas teori om den
kommunikative handlen. Jeg har set på, hvilke mønstre for
handlinger, verbale og nonverbale, som fremtræder, når gruppen skal
søge at opnå konsensus om fremtidens sundhedsvæsen.
Resultater
Analyse af de foretagne enkeltinterview viser, at der er tre
dominerende diskurser blandt patienter og sygeplejersker; en
effektivitetsdiskurs, en omsorgsdiskurs og en
isolationsdiskurs.
Effektivitet er central i fortællingen om, hvordan deltagerne
oplever sundhedsvæsenet i dag, men også i deres ønsker til et
effektivt sundhedsvæsen i fremtiden.
Omsorg oplever deltagerne i større grad var til stede før i tiden,
og ikke til stede værende i det omfang, som de ønsker, det skal
være i dag og fremover. Dette stemmer overens med at både patienter
og sygeplejersker taler om en følelse af isolation, ikke at blive
set eller lyttet til. Bl.a. arbejde på computeren eller travlhed
kan opleves som handlinger, der fjerner nærvær mellem sygeplejerske
og patient. Kommunikativt viser det sig gennem interviewdeltagernes
fortællinger, at sygeplejersker bruger overvejende, faglige teknisk
betonet sprogbrug og handlinger og at patienter overvejende bruger
et hverdagssprog.
I den iscenesatte dialog bliver patienter og sygeplejersker enige
om, at omsorg og effektivitet skal rummes i fremtidens
sundhedsvæsen. Kravet om effektivitet er dog medvirkende til at
skabe en særlig form for fagspecifik kommunikationspraksis for
sundhedspersonalet i dialogen med patienterne. Der, hvor de to
grupper kommer til forståelse, og enighed, er, når fagsproget med
dets krav om effektivitet (korte sætninger, mål der skal nås,
dokumentation af handlinger) nedtones og et hverdagssprog med
tilhørende handlinger som nik, øjenkontakt, betoninger kommer i
spil.
Konklusion
Konklusionen af analysen viser, at føle sig forstået, set og hørt,
er afgørende for patientens muligheder for inddragelse i sit eget
pleje- og behandlingsforløb.
En kropslig etik som indebærer øjenkontakt, en drejning af kroppen
mod patienten for at vise nærvær, et nik, et betonet "ja", en
opfølgende bemærkning, kan for sygeplejersken skabe rum for en
tilhørighed til patienten, som giver mulighed for at patienten
føler sig set og hørt.
Projektdeltagere
Susanne Skovsø Petersen, Klinisk udviklingssygeplejerske, Master i
Professionel Kommunikation, Ortopædkirurgisk Operationsgang Amager
Hvidovre Hospital
Kontaktperson
Susanne Skovsø Petersen, susanne.skovsoe.petersen@regionh.dk