Top Banner
Artikel udskrevet fra vidoks.dk - © Nationalt Videnscenter for Ortopædkirurgisk Sygepleje

Har ernæring, væske og mobilitet betydning for udvikling af nosokomiel bakteriuri, blandt ældre med hoftenær fraktur?


Baggrund
Implementering af fast-track konceptet til behandling af patienter med hoftenære frakturer bliver tiltagende udbredt, men hvorvidt den optimerede ernæring, væske og mobilisering har betydning for incidensen af nosokomiel bakteriuri, på trods af anvendelse af KAD i den tidlige postoperative periode er endnu ikke undersøgt.

 

 

Formål
At undersøge om ernæring, væske og mobilitet er associeret til udvikling af nosokomiel bakteriuri, og sekundært om nosokomiel bakteriuri er associeret til komplikationer, indlæggelsestid eller mortalitet.

Metode
Studiet er et observationsstudie og en sekundær analyse af 311 patienter over 65 år, indlagt med hoftenær fraktur. Udvikling af nosokomiel bakteriuri blev defineret som ingen bakteriuri ved indlæggelsen, svarende til under 104 organismer/ml, dog 103 for E- coli, men signifikant bakteriuri på 7. postoperative dag. Ernærings- og væskeindtaget blev registeret dagligt indtil 4. postoperative dag, og oppetid indtil 7. postoperative dag

Resultater
Incidensen for nosokomiel bakteriuri var 58 procent. For henholdsvis gruppen som udviklede nosokomiel bakteriuri (n =124) og gruppen som ikke udviklede bakteriuri (n =90) fandtes ingen signifikante forskelle mellem det gennemsnitligt energiindtag (5275 vs. 5108 KJ/dag, p = 0.5), det perorale væskeindtag (1450 vs. 1368 ml/dag, p=0.3) eller oppetiden (5.2 vs. 4.9 timer/dag, p= 0.3) målt på de første fire postoperative dage. Summeres variablerne, for at se på den samlede effekt, fandtes at nosokomiel bakteriuri var associeret med et højt samlet ernærings- og væskeindtag samt oppetid, også når der blev justeret for kendte confoundere (OR = 1.9, 95 % CI 1.03-3.4). Samtidigt fandtes at udvikling af pneumoni og overflytning som følge af komplikationer var mindre hyppigt hos patienter med nosokomiel bakteriuri (ORp = 0.24, CI 95 % [0.11-0.52]), (ORo = 0.22, CI 95 % [0.06-0.80]). Justeres for køn, alder, boligtype og antibiotika findes associationen mellem pneumoni og nosokomiel bakteriuri forsat signifikant (ORp = 0.23, CI 95 % [0.09-0.52]).

Konklusion
Dette studie har vist, at forekomsten af nosokomiel bakteriuri ikke reduceres af et højt ernærings- og væskeindtag, samt at postoperative komplikationer og indlæggelsestid ikke kan associeres til nosokomiel bakteriuri. Studiet viser, at nosokomiel bakteriuri som selvstændig faktor, ikke er et klinisk relevant outcome, hvilket underbygges af at patienternes ernæring, væske og oppetid, ikke påvirkes af bakteriurien.

Forfattere
Pia Søe Jensen, Cand scient san, Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital
E-mail: pia.soe.jensen@gmail.com

Dorthe Gaby Bové, Cand scient san, Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital
E-mail: dorthe.gaby.bove@gmail.com

Uddannelse
Cand. Scient. San. Speciale afhandling Københavns Universitet 2010

Link til hele specialet