Har ernæring, væske og mobilitet betydning for udvikling af nosokomiel bakteriuri, blandt ældre med hoftenær fraktur?
Baggrund
Implementering af fast-track konceptet til behandling af patienter
med hoftenære frakturer bliver tiltagende udbredt, men hvorvidt den
optimerede ernæring, væske og mobilisering har betydning for
incidensen af nosokomiel bakteriuri, på trods af anvendelse af KAD
i den tidlige postoperative periode er endnu ikke undersøgt.
Formål
At undersøge om ernæring, væske og mobilitet er associeret til
udvikling af nosokomiel bakteriuri, og sekundært om nosokomiel
bakteriuri er associeret til komplikationer, indlæggelsestid eller
mortalitet.
Metode
Studiet er et observationsstudie og en sekundær analyse af 311
patienter over 65 år, indlagt med hoftenær fraktur. Udvikling af
nosokomiel bakteriuri blev defineret som ingen bakteriuri ved
indlæggelsen, svarende til under 104 organismer/ml, dog
103 for E- coli, men signifikant bakteriuri på 7.
postoperative dag. Ernærings- og væskeindtaget blev registeret
dagligt indtil 4. postoperative dag, og oppetid indtil 7.
postoperative dag
Resultater
Incidensen for nosokomiel bakteriuri var 58 procent. For
henholdsvis gruppen som udviklede nosokomiel bakteriuri (n =124) og
gruppen som ikke udviklede bakteriuri (n =90) fandtes ingen
signifikante forskelle mellem det gennemsnitligt energiindtag (5275
vs. 5108 KJ/dag, p = 0.5), det perorale væskeindtag (1450 vs. 1368
ml/dag, p=0.3) eller oppetiden (5.2 vs. 4.9 timer/dag, p= 0.3) målt
på de første fire postoperative dage. Summeres variablerne, for at
se på den samlede effekt, fandtes at nosokomiel bakteriuri var
associeret med et højt samlet ernærings- og væskeindtag samt
oppetid, også når der blev justeret for kendte confoundere (OR =
1.9, 95 % CI 1.03-3.4). Samtidigt fandtes at udvikling af pneumoni
og overflytning som følge af komplikationer var mindre hyppigt hos
patienter med nosokomiel bakteriuri (ORp = 0.24, CI 95 %
[0.11-0.52]), (ORo = 0.22, CI 95 % [0.06-0.80]).
Justeres for køn, alder, boligtype og antibiotika findes
associationen mellem pneumoni og nosokomiel bakteriuri forsat
signifikant (ORp = 0.23, CI 95 % [0.09-0.52]).
Konklusion
Dette studie har vist, at forekomsten af nosokomiel bakteriuri
ikke reduceres af et højt ernærings- og væskeindtag, samt at
postoperative komplikationer og indlæggelsestid ikke kan associeres
til nosokomiel bakteriuri. Studiet viser, at nosokomiel bakteriuri
som selvstændig faktor, ikke er et klinisk relevant outcome,
hvilket underbygges af at patienternes ernæring, væske og oppetid,
ikke påvirkes af bakteriurien.
Forfattere
Pia Søe Jensen, Cand scient san, Ortopædkirurgisk afdeling,
Hvidovre Hospital
E-mail: pia.soe.jensen@gmail.com
Dorthe Gaby Bové, Cand scient san, Ortopædkirurgisk afdeling,
Hvidovre Hospital
E-mail: dorthe.gaby.bove@gmail.com
Uddannelse
Cand. Scient. San. Speciale afhandling Københavns Universitet
2010