Top Banner
Artikel udskrevet fra vidoks.dk - © Nationalt Videnscenter for Ortopædkirurgisk Sygepleje

Perspektiver på og forventninger til familiecentreret pleje.


Imelda Coyne, Professor. Families and health-care professionals' perspectives and expectations of family-centred care: hidden expectations and unclear roles.
Heaths expectations, October 2015, 18 (5) s. 796-808

 

 

 

Baggrund
Baggrunden for udarbejdelsen af dette studie er at beskrive familiecentreret pleje og inddrage barnets perspektiv. Et perspektiv der ikke er beskrevet i tidligere undersøgelser.

Familiecentreret sygepleje er en almindelig anvendt model for sygepleje når det gælder forældres inddragelse i pleje af deres syge barn. Der findes ikke evidens for, at netop denne model er at foretrække frem for andre og tidligere studier har vist, at der er problemer med implementeringen af familiecentreret pleje.

Formål
Formålet var at udforske sygeplejerskers, forældres og børns oplevelser med og perspektiver på, familiecentreret pleje. Herunder at forstå hvordan forældre, børn og sygeplejersker forhandler samt fastsætter roller og relationer i hospitalsmiljøet.

Metode
Studiet var et kvalitativt studie der tog udgangspunkt i interviews med 6 børn i alderen 7-18 år, 6 forældre og 6 sygeplejersker. Der indgik børn med medicinske og kirurgiske diagnoser og børn med såvel kroniske som akutte sygdomme. Børn med nyligt diagnosticeret livstruende sygdomme eller kritisk syge børn i øvrigt, blev ekskluderet.

Interviewene foregik individuelt på hospitalet når det passede børn og forældre. Det stod frit for børnene om de ville have forældrene med til interview.

Resultater
Forventninger:
Både børn, sygeplejersker og forældre var positive i forhold til familiecentreret pleje. De oplevede, at børnene var mere trygge, kom sig hurtigere og var mere samarbejdsvillige når der blev ydet familiecentreret pleje. Børnene ville gerne have, at forældrene varetog den basale pleje, og at sygeplejersken varetog de sygeplejefaglige opgaver, som kunne være teknisk svære eller mere ubehagelige.

Afhængighed af forældrenes hjælp:
Der fremkom samtidig en række problematikker. Eksempelvis var forældrene bange for at stille krav, sige fra eller forlade deres barn i frygt for, at det gik ud over sygeplejen til deres barn.

Afstemning af roller:
Der forekom ingen direkte forhandling eller samtale mellem sygeplejersken og forældrene omkring forventninger og rollefordeling under indlæggelsen. Forældrene oplevede, at sygeplejerskerne ikke var opmærksomme på forældrenes behov, samt betydningen af forældrenes fravær i familien og på arbejdspladsen.

Barrierer for familiecentreret pleje:
De største problemer var mangel på kommunikation, forhandling og forventningsafstemning samt at sygeplejerskerne var afhængige af forældrenes hjælp.

Konklusion
Sygeplejersker var positivt indstillede over for familiecentreret sygepleje men havde vanskelighed ved at implementere metoden. Familier var villige til at hjælpe med plejen af deres barn, men ønskede tydelig vejledning og information fra sygeplejersker.

Bemærkninger
Studiet blev foretaget i på et irsk hospital, men resultaterne vurderes at kunne overføres til danske forhold idet familiecentreret sygepleje er udbredt i danske hospitaler. Resultaterne genkendes desuden i klinisk praksis.

Bearbejdet af
Malene Blindkilde Thorsen, Sygeplejerskestuderende,
Camilla Marie Pallesen, Sygeplejerskestuderende Kirurgisk Børneafsnit, Lene Bolvig Hansen, Sygeplejerskestuderende,
Ortopædkirurgisk afd. Aarhus Universitetshospital.

Udviklingsansvarlig sygeplejerske Berit Haa Pedersen
Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Gitte Schmidt
Ortopædkirurgisk afd. E, Aarhus Universitetshospital

 

 

Link til original artikel