Imelda Coyne, Professor. Families and health-care professionals'
perspectives and expectations of family-centred care: hidden
expectations and unclear roles.
Heaths expectations, October 2015, 18 (5) s. 796-808
Baggrund
Baggrunden for udarbejdelsen af dette studie er at beskrive
familiecentreret pleje og inddrage barnets perspektiv. Et
perspektiv der ikke er beskrevet i tidligere undersøgelser.
Familiecentreret sygepleje er en almindelig anvendt model for sygepleje når det gælder forældres inddragelse i pleje af deres syge barn. Der findes ikke evidens for, at netop denne model er at foretrække frem for andre og tidligere studier har vist, at der er problemer med implementeringen af familiecentreret pleje.
Formål
Formålet var at udforske sygeplejerskers, forældres og børns
oplevelser med og perspektiver på, familiecentreret pleje. Herunder
at forstå hvordan forældre, børn og sygeplejersker forhandler samt
fastsætter roller og relationer i hospitalsmiljøet.
Metode
Studiet var et kvalitativt studie der tog udgangspunkt i
interviews med 6 børn i alderen 7-18 år, 6 forældre og 6
sygeplejersker. Der indgik børn med medicinske og kirurgiske
diagnoser og børn med såvel kroniske som akutte sygdomme. Børn med
nyligt diagnosticeret livstruende sygdomme eller kritisk syge børn
i øvrigt, blev ekskluderet.
Interviewene foregik individuelt på hospitalet når det passede børn og forældre. Det stod frit for børnene om de ville have forældrene med til interview.
Resultater
Forventninger:
Både børn, sygeplejersker og forældre var positive i forhold til
familiecentreret pleje. De oplevede, at børnene var mere trygge,
kom sig hurtigere og var mere samarbejdsvillige når der blev ydet
familiecentreret pleje. Børnene ville gerne have, at forældrene
varetog den basale pleje, og at sygeplejersken varetog de
sygeplejefaglige opgaver, som kunne være teknisk svære eller mere
ubehagelige.
Afhængighed af
forældrenes hjælp:
Der fremkom samtidig en række problematikker. Eksempelvis var
forældrene bange for at stille krav, sige fra eller forlade deres
barn i frygt for, at det gik ud over sygeplejen til deres barn.
Afstemning af
roller:
Der forekom ingen direkte forhandling eller samtale mellem
sygeplejersken og forældrene omkring forventninger og
rollefordeling under indlæggelsen. Forældrene oplevede, at
sygeplejerskerne ikke var opmærksomme på forældrenes behov, samt
betydningen af forældrenes fravær i familien og på
arbejdspladsen.
Barrierer for
familiecentreret pleje:
De største problemer var mangel på kommunikation, forhandling og
forventningsafstemning samt at sygeplejerskerne var afhængige af
forældrenes hjælp.
Konklusion
Sygeplejersker var positivt indstillede over for familiecentreret
sygepleje men havde vanskelighed ved at implementere metoden.
Familier var villige til at hjælpe med plejen af deres barn, men
ønskede tydelig vejledning og information fra sygeplejersker.
Bemærkninger
Studiet blev foretaget i på et irsk hospital, men resultaterne
vurderes at kunne overføres til danske forhold idet
familiecentreret sygepleje er udbredt i danske hospitaler.
Resultaterne genkendes desuden i klinisk praksis.
Bearbejdet af
Malene Blindkilde Thorsen, Sygeplejerskestuderende,
Camilla Marie Pallesen, Sygeplejerskestuderende Kirurgisk
Børneafsnit, Lene Bolvig Hansen, Sygeplejerskestuderende,
Ortopædkirurgisk afd. Aarhus Universitetshospital.
Udviklingsansvarlig sygeplejerske Berit Haa Pedersen
Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Gitte Schmidt
Ortopædkirurgisk afd. E, Aarhus Universitetshospital
Link til original artikel