Top Banner
Artikel udskrevet fra vidoks.dk - © Nationalt Videnscenter for Ortopædkirurgisk Sygepleje

Patienters håndtering af postoperative symptomer i sammedagskirurgiske forløb


Odom-Forren, J., Reed, D. B. (March, 2017): "Postoperative Distress of Orthopedic Ambulatory Surgery Patients" I: AORN Journal, 105(5): 464-477

 

 

 

Baggrund:
Forfatterne har undersøgt overgangen mellem hospital og eget hjem, efter en ambulant ortopædkirurgisk operation. Efter udskrivelse oplever patienterne et mangelfuldt sammenhængende forløb, som medfører at de står på egen hånd og skal håndtere postoperative symptomer.

Formål:
Formålet er derfor dels at undersøge hvilke symptomer, patienterne oplever, og dels hvilke facilitatorer og barrierer der er, i forbindelse med egenhåndtering af symptomerne blandt patienterne og deres pårørende. På baggrund af denne viden er formålet at intervenere. 

Metode:
Studiet er et kvalitativt deskriptivt studie. Den teoretiske ramme tager udgangspunkt i "Individual and Family Self-Management Theory" (IFSMT), som har til formål at kombinere individuelle og familie perspektiver på egenhåndtering af symptomer eller helbredstilstand. Den består af tre komponenter: 1. kontekst (her defineret som sygdomsspecifikke faktorer, individuelle- og familieorienterede egenskaber og miljø inklusiv adgang til pleje), 2. processen ved egenhåndtering og 3. outcomes, både kortsigtede og langsigtede. I kombination med IFSMT, ekspertviden, tidligere litteratur, og et aktuelt litteratur review, har forfatterne udformet spørgsmål til fokusgruppeinterview. De to fokusgruppeinterview består af i alt 19 personer hhv. 10 patienter og 9 pårørende. Patienterne har fået lavet knæ- eller skulderprocedurer i GA eller regionalt blok.

Resultater:
På baggrund af interviewene har forfatterne beskrevet de oplevede symptomer blandt patienterne. De består primært af smerter, kvalme og opkast, fordøjelsesproblematikker, træthed, søvnløshed, øm hals, urinretention, sprukne læber, hovedpine og problemer med sårheling samt stress blandt de pårørende.

Forfatterne har derefter identificeret, hvilke teknikker patienterne bruger for at håndtere disse symptomer. Det drejer sig bl.a. om brug af smertestillende præparater, ispose, lejring, immobilisering, brug af laksativ, afhold fra at spise for at undgå toiletbesøg og undgå kvalme og opkast. Dog er der barrierer i form af mangel på viden om eksempelvis hvordan smertestillende virker, hvor længe isposer skal ligge, oplæring i at gå med krykker, vigtigheden af væske- og ernæringsindtag samt mobilisering.

Disse fund har implikationer for sygeplejen, da det stiller krav til den perioperative sygepleje i forhold til at informere om postoperative komplikationer til både patient, og de pårørende, der tager vare på patienten, derhjemme. På baggrund af resultaterne ønskes en intervention, hvor udgangspunktet er en mere holistisk uddannelsestilgang. Forfatterne vil skabe en skræddersyet familie- og individorienteret egenhåndteringsintervention, som medfører kort- og langsigtede resultater baseret på symptomhåndtering og øget livskvalitet.   

Konklusion:
Sammedagskirurgiske patienter oplever at stå på egen hånd med postoperative symptomer, hvilket har implikationer for den perioperative sygepleje, som bør omfavne såvel det postoperative forløb i eget hjem.

Bemærkninger:
Denne artikel er fra USA og konteksten er derfor en anden. Artiklen giver dog et indblik i patienters egenhåndtering af postoperative symptomer i eget hjem og da ortopædkirurgien i Danmark har tiltagende "fast-track" og accelererede patientforløb, er studiet aktuelt og relevant at medtænke i forhold til dansk perioperativ sygepleje til sammedagskirurgiske patientforløb.

Bearbejdet af:
Nina Halberg, projektmedarbejder, cand. pæd. ant., sygeplejerske, Sygeplejefaglig Forskningsenhed, Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital
Lone Assafi, daglig leder, cand. negot., Sygeplejefaglig Forskningsenhed, Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital

Link til original artikel