Jensen AM, Pedersen BD, Wilson R, Bang Olsen R, Hounsgaard L. Nurses' experiences of delivering acute orthopaedic care to patients with dementia.Int J Older People Nurs. 2019; 14:e12271.
Baggrund
Et dansk studie viser, at op imod 19 % af patienter, der indlægges
med en akut hofte- eller femurfraktur, enten er diagnosticeret med
Alzheimers sygdom eller modtager medicin mod demenssymptomer.
Personer med demenssygdomme er stigende og forventes fordoblet i
Danmark i 2040. Der er studier, der beskriver udfordringer og
lindrende tiltag i forbindelse med plejen af indlagte patienter med
demens. Dog mangler der viden om plejepersonalers oplevelser med at
pleje patienter med demens efter en operation i et akut
ortopædkirurgisk forløb.
Formål
Formålet er at undersøge plejepersonalers oplevelse med at pleje
patienter med demens, der kommer sig efter en ortopædkirurgisk
operation i et akut ortopædkirurgisk forløb.
Metode
På baggrund af en fænomenologisk-hermaneutisk tilgang er studiet
kvalitativt og inkluderer i alt otte informanter fordelt på fire
fokusgruppeinterview: fire sygeplejersker, to SOSU-assistenter og
to sygeplejefaglige ledere. Materialet er analyseret via Ricours'
narrative fortolkningstilgang. Teoretisk bruges tre rammer:
Kitwoods personcentreret pleje, Brooker & Lathams VIPS (Værdier
personer, Individuelle behov, Perspektiv fra bruger, Støtte social
psykologi) samt Sheels 'Interactional Nursing Practice'. Disse tre
giver, ifølge forfatterne, en sammenhængende, skræddersyet og
omfattende teoretisk ramme, der kan belyse formålet.
Resultater
Første hovedtema hedder 'Sygeplejekommunikation og
patientinformation' og belyses via tre undertemaer. Drukne i
elektronisk patientdata beskriver, hvordan dokumentation er
opbygget kronologisk og kvantitativt omkring et kort
indlæggelsesforløb, der ikke tager højde for omfattende
beskrivelser. Somatisk prioritetbeskriver, hvordan det
standardiserede plejeforløb, og de tilhørende mål herfor,
prioriteres over et fokus på holistisk velbefindende.
Hospitalsmiljø beskriver udfordringer i forhold til flersengsstuer,
larm, højt tempo og høj intensitet. Afsnittet bestod både af
flersengsstuer og enkeltstuer, hvoraf de sidste prioriteredes til
patienter med demens.
Andet hovedtema hedder 'Plejekompromisser' og belyses via fire undertemaer. Forudindtagede ideer og frustrationerbeskriver, hvordan personalet er usikre på, hvad de kan forvente i forhold til kommunikation, adfærd, kognitive behov og udtryk blandt patientgruppen. Rolig og tilpasningsdygtigsamtIndstilling og villighed til at lærebeskriver, hvordan nogle plejepersonaler, som regel af rolig karakter, implicit fortrækker og fortrækkes til plejen af patienter med demens. Variationer af standardiseret plejebeskriver kompleksiteten ved at tilpasse den individuelle patient med demens til en standardiseret recovery plan under behandlingsregimer.
Konklusion
Det er udfordrende at pleje patienter med demens i et kort
postoperativt og standardiseret patientforløb.
Bemærkninger
Studiet har en forholdsvis lille inklusion i form af otte
informanter. Dog er de bevidst udvalgt (purposive sampling), da de
har kendskab til undersøgelsesfokus, og kan derfor bibringe viden
om formålet. Forfatterne argumenterer for, at patienter med demens
har behov for en personcentreret og holistisk pleje, hvilket kan
være svært i standardiserede forløb med urolige omgivelsesrammer og
med et dokumentationsfokus på specifikke somatiske områder. Dette
kan bevidstgøre andre afsnit med sammenlignelige problemstillinger
til at revidere plejeforløbene til patienter med demens.
Bearbejdet af
Nina Halberg, forskningsassistent, cand. pæd. ant., sygeplejerske,
Sygeplejefaglig Forsknings- og udviklingsenhed, Ortopædkirurgisk
afdeling, Hvidovre Hospital
Lone Assafi, daglig leder, cand. negot., Sygeplejefaglig Forsknings- og udviklingsenhed, Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital