Janes, G., Serrant, L., Sque, M. Silent slips, trips and broken
hips in the under 60s: A review of the literature. International
Journal of Orthopaedic and Trauma Nursing. 2018;30:23-30.
Baggrund
Hoftefraktur er en veldefineret tilstand, som både truer
funktionalitet og skaber sårbarhed. Gennemsnitsalderen for
fragility hoftefrakturer er 83 år. Den akademiske, politiske og
professionelle diskurs fokuserer primært på ældre (> 60 år) og
kortsigtede resultater. Dog forekommer frakturen også hos voksne
< 60 år, og formålet med dette review er at gennemgå
litteraturen for denne patientgruppe.
Formål
Review af litteratur, der beskriver oplevelser med recovery og
selvudtrykte behov fra plejen blandt patienter < 60 år, som har
pådraget sig en fragility hoftefraktur.
Metode
Et review med inklusionskriterierne: 'lavenergiskade' 'isoleret
hoftefraktur', 'kirurgisk behandling', 'under 65 år' og
'patientoplevelser/recovery'. Da søgningen gav få fund, blev alle
artikler, omhandlende ét af kriterierne, inkluderet. I alt
inkluderedes 40 artikler.
Resultater
Resultaterne deles op i to overordnede temaer:
'Sygdomsfremkaldende faktorer' med tre undertemaer og 'Evaluering
af resultater' med fire undertemaer.
Blandt 'sygdomsfremkaldende faktorer' diskuteres:
Aldersbetinget incidens:
Incidensen stiger med alderen, og derfor sættes grænsen for
'tidlig' eller 'ung' alder oftest ved 60-65 år og indgår derved som
inklusion/eksklusionskriterie.
Underliggende sundheds- og
livsstilfaktorer:
Rygning og højt indtag af alkohol øger incidensen. Endvidere er
der bred enighed om, at hoftefrakturer blandt personer under
65-årige oftest inkluderer osteoporose.
Højenergi traumer:
Studier stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt hoftefrakturer,
blandt patienter under 50 år, oftest er et resultat af højenergi
traume eller underliggende sygdom.
Blandt 'evaluering af resultater' diskuteres:
Differentieret evaluering:
Oftest måler studier på dødelighed, postoperativ boform,
indlæggelsestid, yderligere fald, mobilitet og
reoperationsfrekvens. Disse er vigtige mål, men repræsenterer ikke
nødvendigvis et holistisk billede for yngre med en fragility
hoftefraktur, som skal tilbage til arbejdsmarkedet og/eller har
omsorgsforpligtelser fx hjemmeboende børn.
Påvirkning af mobilitet:
Et tidligere studie viser, at 42% af alle
hofteopererede ikke opnår samme mobilitet som
før frakturen, og smerter nævnes ofte som komplikation. Studier for
patienter under 60 år viser langsigtede resultater ved
arbejdsfravær og reduceret ledfunktion.
Psykosociale påvirkninger:
Rehabilitering skal tænkes udover det traditionelle fokus på
visuelle faktorer og medtænke psykosociale faktorer såsom tab af
kontrol, ukendt miljø og frygten for at falde (FOF).
Faktorer, der muliggør
recovery:
Intensiv rehabilitering og differentiering af både fysiske og
psykiske behov. Der er et mangelfuldt fokus på langsigtet recovery
og involvering af patientens sociale liv.
Konklusion
Der mangler undersøgelser af de langsigtede behov og
oplevelser i denne patientgruppe.
Bemærkninger
Fragility fraktur som diagnose har ikke en dansk
oversættelse, som dækker indholdet sufficient. Derfor bruges
fragility fraktur i den danske oversættelse.
Forfatterne beskriver den begrænsede litteratur omhandlende
patientgruppen. I kombination med mangelfuld ensretning af
tidligere fokus og fund er studiets konklusioner foreløbige og
opfordrer til yderligere undersøgelser.
Artiklen skaber refleksioner i forhold til andre patientgrupper,
hvor patienter ekskluderes, da de falder udenfor 'normalen' fx i
form af alder, køn eller økonomisk position. De risikerer dermed at
blive underrepræsenteret forskningsmæssigt.
Bearbejdet af
Nina Halberg, forskningsassistent, cand. pæd. ant., sygeplejerske,
Sygeplejefaglig Forsknings- og udviklingsenhed, Ortopædkirurgisk
afdeling, Hvidovre Hospital.
Lone Assafi, daglig leder, cand. negot., Sygeplejefaglig
Forsknings- og Udviklingsenhed, Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre
Hospital.