Top Banner
Artikel udskrevet fra vidoks.dk - © Nationalt Videnscenter for Ortopædkirurgisk Sygepleje

Kritisk review af litteratur om patienter < 60 år med fragility hoftefraktur


Janes, G., Serrant, L., Sque, M. Silent slips, trips and broken hips in the under 60s: A review of the literature. International Journal of Orthopaedic and Trauma Nursing. 2018;30:23-30.








Baggrund
Hoftefraktur er en veldefineret tilstand, som både truer funktionalitet og skaber sårbarhed. Gennemsnitsalderen for fragility hoftefrakturer er 83 år. Den akademiske, politiske og professionelle diskurs fokuserer primært på ældre (> 60 år) og kortsigtede resultater. Dog forekommer frakturen også hos voksne < 60 år, og formålet med dette review er at gennemgå litteraturen for denne patientgruppe.

Formål
Review af litteratur, der beskriver oplevelser med recovery og selvudtrykte behov fra plejen blandt patienter < 60 år, som har pådraget sig en fragility hoftefraktur.

Metode
Et review med inklusionskriterierne: 'lavenergiskade' 'isoleret hoftefraktur', 'kirurgisk behandling', 'under 65 år' og 'patientoplevelser/recovery'. Da søgningen gav få fund, blev alle artikler, omhandlende ét af kriterierne, inkluderet. I alt inkluderedes 40 artikler.

Resultater
Resultaterne deles op i to overordnede temaer: 'Sygdomsfremkaldende faktorer' med tre undertemaer og 'Evaluering af resultater' med fire undertemaer.

Blandt 'sygdomsfremkaldende faktorer' diskuteres:

Aldersbetinget incidens:
Incidensen stiger med alderen, og derfor sættes grænsen for 'tidlig' eller 'ung' alder oftest ved 60-65 år og indgår derved som inklusion/eksklusionskriterie.

Underliggende sundheds- og livsstilfaktorer:
Rygning og højt indtag af alkohol øger incidensen. Endvidere er der bred enighed om, at hoftefrakturer blandt personer under 65-årige oftest inkluderer osteoporose.

Højenergi traumer:
Studier stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt hoftefrakturer, blandt patienter under 50 år, oftest er et resultat af højenergi traume eller underliggende sygdom.

Blandt 'evaluering af resultater' diskuteres:

Differentieret evaluering:
Oftest måler studier på dødelighed, postoperativ boform, indlæggelsestid, yderligere fald, mobilitet og reoperationsfrekvens. Disse er vigtige mål, men repræsenterer ikke nødvendigvis et holistisk billede for yngre med en fragility hoftefraktur, som skal tilbage til arbejdsmarkedet og/eller har omsorgsforpligtelser fx hjemmeboende børn.

Påvirkning af mobilitet:
Et tidligere studie viser, at 42% af alle hofteopererede ikke opnår samme mobilitet som før frakturen, og smerter nævnes ofte som komplikation. Studier for patienter under 60 år viser langsigtede resultater ved arbejdsfravær og reduceret ledfunktion.

Psykosociale påvirkninger:
Rehabilitering skal tænkes udover det traditionelle fokus på visuelle faktorer og medtænke psykosociale faktorer såsom tab af kontrol, ukendt miljø og frygten for at falde (FOF).

Faktorer, der muliggør recovery:
Intensiv rehabilitering og differentiering af både fysiske og psykiske behov. Der er et mangelfuldt fokus på langsigtet recovery og involvering af patientens sociale liv.

Konklusion
Der mangler undersøgelser af de langsigtede behov og oplevelser i denne patientgruppe.

Bemærkninger
Fragility fraktur som diagnose har ikke en dansk oversættelse, som dækker indholdet sufficient. Derfor bruges fragility fraktur i den danske oversættelse.

Forfatterne beskriver den begrænsede litteratur omhandlende patientgruppen. I kombination med mangelfuld ensretning af tidligere fokus og fund er studiets konklusioner foreløbige og opfordrer til yderligere undersøgelser.

Artiklen skaber refleksioner i forhold til andre patientgrupper, hvor patienter ekskluderes, da de falder udenfor 'normalen' fx i form af alder, køn eller økonomisk position. De risikerer dermed at blive underrepræsenteret forskningsmæssigt. 

Bearbejdet af
Nina Halberg, forskningsassistent, cand. pæd. ant., sygeplejerske, Sygeplejefaglig Forsknings- og udviklingsenhed, Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital.

Lone Assafi, daglig leder, cand. negot., Sygeplejefaglig Forsknings- og Udviklingsenhed, Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital.

Link til original artikel