Top Banner
Artikel udskrevet fra vidoks.dk - © Nationalt Videnscenter for Ortopædkirurgisk Sygepleje

Er der opmærksomhed på den underliggende osteopose hos patienter, der behandles for osteoporotiske brud i en ortopædkirurgisk verden?


Are Hospitalized Patients With fragle Fracures managed Properly in relation to Underlying osteoporosis? Mehrpour SR, Aghamirsalim MR, Sorbi R.. Journal of Clinical Rheumatology, vol. 18, number 3, April 2012.

 

 
 
 

Baggrund
Osteoporotiske brud øger mortalitet og morbiditet den hos ældre befolkning, og medfører ligeledes store samfundsøkonomiske omkostninger. Der er i dag gode behandlingsmuligheder for osteoporose og mange muligheder for at forebygge nye brud. Patienterne behandles ofte udelukkende i ortopædkirurgisk regi, når de kommer med fraktur.

Formål
Studiets formål har været at klarlægge, hvorvidt patienter med osteoporotiske brud (behandlet på et af 3 store hospitaler i Theran, Iran) blev diagnosticeret, behandlet og fulgt tilstrækkeligt op.

Metode
Et tværsnitstudie af alt 515 patienter (60+ årige, mean 74.8), heraf 304 (59%) kvinder indlagt efter traumer med fraktur på femur, vertebra, distale radius, pubis og/eller skulder, gennemførtes over en periode på 3 år. Patienter, hvis fraktur var forårsaget højenergitraume eller på baggrund af malign lidelse, blev ekskluderet (for mere uddybende brudtyper, in- og eksklusionskriterier samt studieflow henvises til artiklen).

Studiedeltagerne besvarede indenfor 1-3 år efter bruddet et skema med ja/nej spørgsmål om, hvorvidt den behandlende ortopædkirurg i forlængelse af frakturbehandlingen havde informeret, anbefalet og vejledt om fysisk aktivitet og ordineret medicin til patienten i forhold til osteoporose. Som supplement til patienternes egen besvarelse indgik journaloplysninger om køn, alder, antal og lokalisation af brud, traumemekanisme, eventuel historik om osteoporose og brug af calcium, D-vitamin og/eller anden osteoporosemedicin samt DXA-scanningssvar.  Disse oplysninger blev valideret og suppleret ved efterfølgende telefonisk kontakt til patient eller pårørende.

Resultat
Kun 10,5 % af patienterne kunne rapportere, at de var blevet informeret om, at de havde osteoporose. Ingen journaler angav, at patienten var blevet dxa-scannet., Dog var 3,3 % blevet henvist til scanning i ambulant regi. I alt 8,2 % var blevet behandlet med D-vitamin og calcium, og 3,5 % med bisfosfonat.Forfatterne mener, at resultaterne af deres tværsnitsstudiet kan skyldes, at ortopædkirurger mangler træning i at håndtere osteoporose. For at garantere patienterne den bedste pleje og behandling, foreslås det derfor at ortopædkirurger involverer andre faggrupper i arbejdet med at indlede og følge op på osteoporosediagnosticering, behandling og opfølgning.

Konklusion
Studiet viser, at patienter med osteoporotiske brud kan være underdiagnosticerede og underbehandlede i forhold til den grundliggende osteoporose.

Bemærkninger
I Danmark skønnes 5-600.000 mennesker at have osteoporose, omend kun 125.000 ved, at de har sygdommen. Også i Danmark behandles frakturpatienter alene i ortopædkirurgisk regi på mange af landets hospitaler. Opmærksomhed på at udredning og behandling af en eventuel tilgrundliggende osteoporose hos patienter med brud kan forebygge nye brud, er ikke altid til stede i den travle ortopædkirurgiske kliniske hverdag. Her kunne et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde om opsporing, vejledning, udredning, eventuel behandling og opfølgning af osteoporose-risikopatienter formentligt forebygge nye frakturer til glæde for såvel patienter og samfund.

Bearbejdet af
Klinisk sygeplejespecialist, PhD-studerende Randi Maria Hanghøj Tei, Medicinsk endokrinologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital og Klinisk sygeplejespecialist, PhD-studerende Hane Mainz, Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital

 

Link til original artikel